<< Til forsiden

Borchs Kollegium 1825-1912.

Georg Mondrup: Borchs Kollegiums historie 1825-1912. København: Gad 1943.

Her gengives s. 11-13 (indholdsfortegnelse og forfatterens forord); s. 15-47 (Kollegiebygningen).


{Mondrup 11-12}

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord af kollegiets inspektor, N. Hofman-Bang.

Forfatterens forord 13.

I. Kollegiebygningen 15-47

Indledning 15-16. Den nye bygnings opførelse 16-21. Beskrivelse af hovedbygningen 21-35. Gaarden og haven 35-39. Laboratoriet 39-41. Portnertjenesten og dens udøvere 41-44. Reparationer og ombygning 44-47.
II. Kollegiets kapital og legaterne 48-72
De økonomiske forhold ved kollegiets genoprettelse 48-50. Den økonomiske forvaltning til ca. 1850 50-56. Nyordningen omkr. 1850 56-63. Den økonomiske forvaltning ca. 1850-1908 63-69. Nyordningen 1908 69-71. Legaterne 71-72.
III. Kollegiets administration 73-99
Besættelsen af alumnepladserne 73-76. Alumnernes forpligtelser 76-80. Disputatspligten 80-83. Alumnernes rettigheder 84-85. Inspektoratet 85-88. Eforatet og dets udøvere 88-99.
IV. Kollegielivet 100-193
Indledning 100-101. Indvielsen af det tredie kollegium 102-104. De første alumner 104-108. Den første decenniums kollegieliv. Disputatser. Lycæum 108-115. Samliv i 30'erne. Horae Mediceae. Politiske interesser. Fremtrædende alumner 115-123. Vækkerselskabets stiftelse og historie 123-127. Samliv i 40'erne. Fremtrædende alumner. Borkens Lyre. Decenniets kollegiedigtning 128-135. Nationale og politiske rørelser i 40'erne 135-138. Omgangstonen i 40'erne. Begyndende grundtvigianisme. Dødsfald 138-142. Samliv i 50'erne. Fremtrædende alumner. Læsestuens oprettelse. Kollegiehistoriske interesser. Politiske og skandinavistiske rørelser. Fester 142-147. Samliv i 60'erne. Fremtrædende alumner. Det nordiske studentermøde 1862. Alumnernes opgør med J. C. J. Hansen. Krigen 1864. Paludan-Müllers mindesten. Sønderjydernes besøg 1865 147-161. Alumnernes deltagelse i 60'ernes foreningsliv. Lille theologicum. Grundtvigianerfejder. Kollegiedigtning og fester 161-167. Samlivet 1870 -90. Fremtrædende alumner. Holger Drachmanns ophold paa kollegiet. Politiske og kirkelige stridigheder. Foreningsliv og fester. Kollegiedigtning 167-182. Jubilæet 1899 182-184. Tiden efter jubilæet 1889. Gymnastik og musik. Koteletforeningen. Fester og kollegiedigtning. Kollegielivet paa Frederiks Hospital under ombygningen 1912. Tilbageflytning til kollegiet 184-193.
Borchs kollegiums eforer og alumner 1916-1942 194-198

Navneregister 199-202


{Mondrup 13}

Nærværende fremstilling af Borchs kollegiums historie i det 19. aarhundrede er en fortsættelse af Hans Olrik: Borchs kollegiums historie 1689-1728, og Johannes Pedersen: Borchs kollegiums historie 1728-1823. Den slutter med aaret 1912, der danner en milepæl i kollegiets historie. Aarene efter 1912 vil det være naturligst at gemme, til kollegiets historie i det 20. aarhundrede engang skal skrives, og disse aars begivenheder er kommet lidt paa afstand.

At de kilder, der er offentlig tilgængelige, skulde anføres i noteapparatet, var jo en selvfølge. Med hensyn til det kildemateriale, der beror paa kollegiet, har jeg imidlertid ogsaa fundet det rigtigst at henvise til det i noterne (kollegiets inspektorprotokol er anført som ann.), da det jo meget vel engang kan blive offentlig tilgængeligt, og da i alt fald enhver gammel borchianer, der ønsker at se sit gamle kollegiums historiske aktstykker, selvfølgelig er velkommen dertil.

Til slut vil jeg gerne rette en tak til Rigsarkivet, der har givet mig dispensation fra bestemmelsen om, at konsistoriums arkivalia efter 1870 ikke maa udlaanes. Ligeledes skylder jeg kollegiets efor professor, dr. theol. J. Nørregaard tak for den interesse, han har vist mit arbejde. Alle dem, der har ydet mig oplysninger af forskellig art, beder jeg modtage min tak under eet, da det er mig umuligt at nævne hver enkelt.

Georg Mondrup.


{Mondrup 15}

I. KOLLEGIEBYGNINGEN

Det København, de engelske tropper forlod efter de frygtelige septemberdage 1807 og de følgende to maaneders besættelse, frembød et sørgeligt skue. Det var Englændernes hensigt at berøve os enhver mulighed for at optræde som sømagt, og de løste deres opgave med stor grundighed. For at sikre sig, at flaaden blev udleveret eller uskadeliggjort til den sidste lille kanonbaad, besatte tropperne Kastellet og Holmen, og vi fik lært, hvad det vil sige at have besættelsestropper i landet. End ikke alterklædet i Kastellets kirke blev ladt tilbage, og paa Holmen blev alt af værdi fjernet lige til søofficerernes sølvtøj i hovedvagten. Alt, hvad der blev efterladt, var nogle bjælker og nogle hundrede kanoner, som man ikke kunde faa slæbt med. Værst var dog naturligvis den ødelæggelse, de tre nætters bombardement havde foraarsaget. Det meste af det København, der strakte sig fra Gothersgade til Skindergade og fra volden til ind imod Rundetaarn, laa i ruiner, og endnu i slutningen af 30'erne laa de øde tomter hen, især paa Kultorvet, Købmagergade og Nørregade, kun bebyggede med smaa interimistiske hytter. Selv i havnen med dens ellers saa travle liv saa man, hvor vanskeligt det var for byen at komme til kræfter igen. Endnu i aaret 1828 kunde et par sælhunde tumle sig indenfor bommen ved flaadens leje til stor forlystelse for københavnerne.1)

Universitetskvarteret havde lidt haardt under

1) L. Both: Kjøbenhavn, historisk-topografisk beskreven, København 1873, s. 590 ff.


{Mondrup 16}

bombardementet. Foruden Frue Kirke og universitetsbygningen var talrige af de omkringliggende bygninger gaaet op i luer, deriblandt Borchs kollegium. Kun langsomt rejste universitetskvarteret sig igen, i sit arkitektoniske anlæg væsentlig præget af C. F. Hansens stil. Ham var det, der havde tegnet den 1816 fuldførte Metropolitanskole og Frue Kirke, der var færdigbygget 1829. Det blev imidlertid ikke C. F. Hansen, der kom til at levere tegningen til selve universitetsbygningen, men derimod den daværende stadsbygmester professor Peder Malling, som derved ogsaa kom til at sætte sit præg paa latinerkvarteret. Bygningen blev først indviet 13. oktober 1836, men allerede tidligere havde Malling ydet et bidrag til den lærde bydels genopbyggelse, mindre iøjnefaldende, men dog af stor betydning for den danske akademikerstand. I aaret 1825 kunde Borchs kollegium indvi sin tredie bygning, hvis tegning var leveret af Malling.1)

Arbejdet paa at faa kollegiet genopført var begyndt i aaret 1822, da den nyudnævnte efor F. T. Hurtigkarl gjorde sig stærke bestræbelser for at faa rejst en ny bygning. De langvarige forhandlinger mellem Hurtigkarl og konsistorium, der gik forud for den nye bygnings opførelse, er udførligt skildret af Johannes Pedersen i Borchs kollegiums historie 1728-1823.2) Det vil derfor for disse forhandlingers vedkommende være tilstrækkeligt at henvise til Johannes Pedersens fremstilling. Her skal kun fremdrages enkelte ting deraf, som hører med til forudsætningerne for det emne, der skal behandles i det følgende: en skildring af de ydre rammer, indenfor hvilke kollegielivet udfoldede sig i det 19. aarhundrede.

Da Hurtigkarl 24. maj 1822 indsendte sin skrivelse til konsistorium, i hvilken han tog til orde for at faa kollegiet genopført, var han øjensynlig fuldstændig sikker paa, at hans forehavende vilde krones med held. I alt fald var der allerede i det stille truffet forberedelser til bygningsarbejdet, og de første haandværkere havde været paa brandtomten. Den ældste haandværkerregning, der findes i kollegiets arkiv, har følgende ordlyd:

1) Chr. Elling: Københavns Universitet og dets Bygmester Peder Malling, Kbh. 1939. 2) S. 25-31.


{Mondrup 17}

           Nota
      Paa Colæget i Borgen Kannekestræde
      Nedrevet de løse Murstene paa di gamle Mure
          arbeidet 2 Mursvende ver 1/2 Dag            1 Rbdlr. 1
          til Handlangeren                            0   -    2 -
                                                 Suma 1 Rbdlr. 3

      Kjøb. d. 26 Martz 1822.                    Rigtig betalt
                                                 A. W. Schmidt. 1)
Endnu medens forhandlingerne stod paa, arbejdedes der paa tomten.'Det første, der blev udført med henblik paa de alumner, som Hurtigkarl haabede snart skulde befolke det gamle hæderkronede kollegium, var istandsættelsen af det springvand, der stod paa gaardspladsen, og som fra gammel tid var en af de ting, kollegiet var stolt af. Allerede 1822 blev opstanderen udskiftet, og der blev lagt afløbsrende af træ, og 1823 blev springvandet forsynet med de nødvendige blyrør og blyplader, og afløbsrenden blev beslaaet.

I slutningen af aaret 1822 var man naaet saa vidt i forhandlingerne om kollegiets genopførelse, at konsistorium havde opfordret Hurtigkarl, der foruden at være kollegiets efor tillige var den ene af de to inspectores quæsturæ, til at indtræde i et udvalg sammen med sin kollega N. C. Kall og stadsbygmesteren professor Malling for paa grundlag af den tegning, sidstnævnte havde paataget sig at levere, at udarbejde et forslag, som konsistorium kunde tage standpunkt til.2) Det varede ikke længe, før Malling havde udarbejdet tegningen, som han 16. januar 1823 indsendte til konsistorium. Tegningen er udført paa tre ark, mærket A, B og C. Bygningens façade tillige med et tværsnit er gengivet paa plan A, medens B indeholder planerne over de forskellige etager og C et rids over grunden. Bygningen adskiller sig fra den tidligere derved, at der ikke er aaben port gennem den, men en indkørsel ved siden af den, der hvor tidligere portnerboligen laa. For at skaffe plads til indkørselen var det imidlertid nødvendigt, at et stykke af den tilstødende

1) Haandværkerregningerne, som ved siden af bygningstegningerne er en hovedkilde for skildringen af bygningen og dens historie, findes alle i kollegiets arkiv.   2) Acta consistorii 4. dec. 1822, nr. 205.


{Mondrup 18}

professorboligs grund (matr. nr. 43) blev lagt til kollegiets. Bygningen vilde derved ikke blot vinde bedre plads til alumnelejlighederne, men ogsaa mere lys og luft. Malling tilraadede meget kraftigt at følge denne plan i betragtning af de store fordele, den indebar. "Thi ved saaledes at gaae i Fundators værdige Fodspor hædres hans Minde og opnaaes end fuldkomnere hans tilsigtede gode Formaal."1) Hurtigkarl og Kall ønskede imidlertid foretaget visse ændringer i plan B, idet auditoriet og inspektorlejligheden ikke forekom dem ideelle. Malling indsendte derfor 24. januar en plan, mærket D, med de ønskede ændringer.2)

I mellemtiden var det blevet overdraget murermester kaptajn Lynge at udarbejde et overslag over udgifterne ved opførelsen af en bygning efter Mallings tegning. Efter at konsistorium havde faaet det forelagt, blev det 21. februar sendt til Malling, der i det store og hele fandt det rimeligt. Gaardspladsens istandsættelse med brolægning, vandpostens fornyelse, indretningen af latriner og opførelsen af hegnsmure var dog ikke indbefattet deri, og der maatte derfor ogsaa indhentes overslag derover.3) Efter at Lynge havde leveret dette overslag, udstedtes der 2. april 1824 en kongelig resolution, der tillod, at der af kollegiets kapital anvendtes 4000 rbd. sedler og tegn til indhegning af grunden med en mur, opførelse af en bygning i gaarden (laboratoriet) samt anskaffelse af det nødvendige inventar til bygningen.4) Allerede et aar tidligere, 4. april 1823, forelaa der en kongelig approbation af forslaget om, at kollegiebygningen maatte opføres efter Mallings tegning. Det omhandlede stykke af den tilstødende professorboligs grund tilstodes kollegiet uden vederlag, og der maatte til bygningsarbejdet anvendes indtil 15000 rbd. af kapitalen.5)

I løbet af 1823 begyndte saa bygningsarbejdet. I sidste øjeblik er der foretaget visse ændringer i tegningen, som senere

1) Skr. fra Malling til konsist. 16. jan. 1823. 2) Tegningerne befinder sig i nationalmusæets billedsamling.    3) Skr. fra Malling til konsist. 8. marts 1823. 4) Skr. fra universitetsdirektionen til konsist. 17. apr. 1824.    5) Act. consist. 14. maj 1823, nr. 404.


{Mondrup 19}

mon-19a.jpg
MALLINGS TEGNING. PLAN A.

skal omtales. Desværre har det ikke været muligt at finde de tegninger, efter hvilke ændringerne er foretaget, men det lader sig dog gøre dels paa grundlag af bygningens nuværende udseende og dels ud fra oplysninger i de kilder, der staar til raadighed, at konstatere, hvori de bestaar. Et enkelt punkt kan saaledes oplyses ud fra samtidige dokumenter. Medens arbejdet stod paa, foreslog Malling 1823, at man skulde give bygningen et mere stateligt præg ved at forsyne den med graa teglsten i stedet for røde. Forskellen i omkostninger vilde beløbe sig til 90 rbd. Hurtigkarl forelagde forslaget for konsistorium, som dog ikke mente, at man burde paatage sig denne ekstra udgift.1) Malling tilbød derefter at bringe sit forslag til udførelse paa egen bekostning "i den Overbevisning, at Consistorium med Velbehag vil ansee mit Offer paa Sammes og den indenlandske Industries Alter."2) Konsistorium tog naturligvis med tak imod tilbudet.3) Bygningsarbejdet skred kun langsomt frem,

1) Skr. fra konsist. til Hurtigkarl 26. sept. 1823.    2) Skr. fra Malling til Hurtigkarl 1. okt. 1823.    3) Skr. fra konsist. til Hurtigkarl 17. okt. 1823.


{Mondrup 20}

mon-20a.jpg
MALLINGS TEGNING. PLAN B.

og først 2. marts 1825 kunde brandmajoren og stadsbygmesteren udstede syningsattest.1) Et maalebrev paa grunden, indbefattende

1) I kollegiets arkiv.


{Mondrup 21}

mon-21a.jpg
MALLINGS TEGNING. PLAN D.

det tillagte stykke af den tilstødende professorboligs grund, var blevet udstedt af C. Schlegel I. juni 1824. 1) Mallings honorar for tegningen og tilsynet med bygningsarbejdet beløb sig til 200 rbd. sølv, som med konsistoriums billigelse var blevet ham udbetalt 23. december 1824. 2)

Vi vil nu forsøge at danne os et billede af den bygning, hvor det 19. aarhundredes første alumnekuld dyrkede studierne og samlivet med kollegiekammeraterne. Det vil her være naturligt

1) Kvittering i kollegiets arkiv.    2) Act. consist. 1. dec. 1824, nr. 255 og 22. dec. 1824, nr. 285. Mallings kvittering findes i kollegiets arkiv.


{Mondrup 22}

at tage sit udgangspunkt i Mallings tegning, selv om denne jo som ovenfor omtalt ikke er fulgt i alle enkeltheder. Dette ser man især ved at betragte plan A, der gengiver façaden. Den hovedkrans, der afslutter muren foroven, mangler saaledes paa tegningen. Mest springer dog forskellen mellem den skitserede og den udførte façade i øjnene, naar man ser paa gadedøren. Paa plan A flankeres fløjdøren af to let fremspringende glatte stenbjælker, hver hvilende paa en basis og afsluttet foroven med 'en fremspringende kant. Overliggeren, der ligeledes afsluttes med en fremspringende kant, bærer indskriften BORCHS COLLEGIUM. Mellem overliggeren og selv døren er indskudt en indskriftplade, hvis indskrift kun er antydet paa tegningen. Op til døren fører to brede trappetrin, flankerede af to stentromler. Selve porten bestaar af to fløje med hver fire glatte fyldinger. Til alt held har Malling dog i sidste øjeblik opgivet sin plan og tegnet en mere fantasifuld og langt smukkere dør. Som indramning har den to af brede sandstenskvadre opbyggede poster, hvis øverste led er en lavere kanneleret kvader, der baade foroven og forneden har en let fremspringende kant. Oven paa dette led ligger en tynd sandstensplade. Hele indfatningen springer kun ganske svagt frem fra muren. Porten bestaar af to fløjdøre med hver fem ret smaa aflange fyldinger, udskaarne som flade firsidede pyramider. I begge sider af dørfløjene er anbragt rosetformede malmnagler, hvor forlængelserne af fyldingernes diagonaler skærer hinanden. De horizontalt liggende fyldinger bidrager tillige med indfatningens kvadre til at give porten bredde. Over den smalle overligger er indskudt en halvcirkelformet træplade, forsynet med en bue af smaa pæreformede ruder, der forbinder de to vertikale linier, som dannes af dørfyldingerne. Omkring denne halvcirkel er sat en bue af sandstenskvadre, hvilende paa sideindfatningerne. Over den ornamenterede slutsten er kollegiets navneskjold anbragt, ligeledes udført i sandsten og forsynet med indskriften Collegium Mediceum Fund. 1691.1) Op til indgangen førte tre

1) Regn. fra murermester Lynge 15. jan. 1825: "Stenen over Døren til gaden at malle og Bogstaverne forgylde med ægte gul."


{Mondrup 23}

mon-23a.jpg
GADEDØREN 1942
Holt & Madsen fot.

brede trappetrin. Den eneste forandring, der siden har fundet sted ved gadedøren, blev foretaget 1860, da trappestenene blev gjort smallere, fordi de strakte sig for langt ud i fortovet.1) Derved mistede indgangen lidt af sit fornemme præg, men den udgør dog endnu et overordentligt smukt led i façaden, hvis arkitektoniske udsmykning jo iøvrigt er ret spartansk.2) Paa plan A er muren op til underkanten af de nederste vinduer beklædt med cement. I stedet blev der paa bygningen sat en smal sandstenskant under de nederste vinduer, medens muren iøvrigt er glat. De tre kvister, der findes paa tegningen, blev opgivet. Derimod fik bygningen ikke tre, men fire skorstene. Uden paa døren var anbragt en messinglineal med bolter og møtrikker, ved

1) Anm. af Sibbern i regnsk. for 1860.      2) En opmaalingstegning af gadedøren findes i Opmaalinger udgivet af Odense Bygningsskoles Elevforening 1930.


{Mondrup 24}

hjælp af hvilken opslagene om kollegiedisputatserne blev fastgjort. Denne indretning er formodentlig blevet fjernet i 30'erne, da disputatserne var ophørt.

Den, der ønskede at aflægge et besøg paa kollegiet, meldte sig ved at trække i en klokkestreng. Klokken var anbragt paa muren ud mod haven paa et sted, hvor den let kunde høres hos portnerens, under et halvtag af træ, der beskyttede den mod regn. Gennem gadedøren, der var gjort selvlukkende ved hjælp af en fjeder, kom man ind i vestibulen. Denne, som ikke var udsmykket paa nogen maade, oplystes om aftenen af en ampel, der ved hjælp af en kontravægt kunde trækkes op og ned.1) Paa væggen var ophængt et opslagsskab. I baggrunden af vestibulen var trappeopgangen og ved siden af den en dør, der førte ud til et lille rum foran gaarddøren. Gennem bygningen strakte sig paa hver etage en gang, fra hvilken man kom ind i de enkelte lejligheder. Ampelen i vestibulen har ogsaa skullet oplyse stuegangen, og første og anden sals gange har hver maattet nøjes med en mindre lampe. Om dagen har gangene faaet lys fra vinduer i bygningens vestre gavl. Væggene var malede med limfarve.

Drejede man fra vestibulen hen ad gangen til højre, havde man paa højre haand den lejlighed, der beboedes af kollegiets inspektor. Den bestod af to ret store opholdsstuer og et soveværelse. Paa den anden side af gangen laa to alumnelejligheder, hver bestaaende af en opholdsstue og et soveværelse. Til venstre for vestibulen laa paa højre haand portnerboligen. Denne bestod af opholdsstue, soveværelse, kammer, køkken og spisestue. I køkkenet, hvorfra man gennem en dør havde adgang til gaarden, var der en bilæggerovn. Paa gangen udenfor portnerlejligheden stod der et bord, ved hvilket portneren børstede alumnernes sko, og en knage, paa hvilken han bankede deres tøj. Her stod ogsaa de oliekander, han brugte ved paafyldning af lamperne. Overfor portnerlejligheden laa to alumnelejligheder, hver bestaaende af en opholdsstue med alkove og et minimalt kammer.

 
1) Inventarieliste fra 1827. Inventarielisterne er en vigtig kilde for den følgende fremstilling. De findes i kollegiets arkiv.


{Mondrup 25}

mon-25a.jpg
VESTIBULEN OG TRAPPEGANGEN 1942
Holt & Madsen fot.

En ret bred trappegang fører fra stuen op til de øvre etager. Ved sine smukke linier danner den et fornemt interieur, hvor man ikke føler savnet af nogen udsmykning. Paa første sal fandtes 8 lejligheder, 6 med hver en opholdsstue og et soveværelse og 2 med opholdsstue og alkove.

Den østlige halvdel af anden sal optoges af auditoriet. Var man kommet op ad trappen, stod man overfor indgangen til dets entré, hvor besøgende kunde hænge deres overtøj, før de gik ind. Her var anbragt stumtjenere, og desuden stod der et bord og fire bøgetræsstole med sorte faareskindssæder. Værelset blev iøvrigt hurtigt taget i brug som forsamlingsværelse for alumnerne, en anvendelse, hvortil det var udmærket egnet. Her stod formodentlig ogsaa Theca, et birketræsskab med døre, skuffe, hylder og rum, hvori forskellige af kollegiets papirer opbevaredes, og hvortil kollegiets inspektor har haft nøglen. Væggene var i dette som i de fleste af kollegiets lokaler limfarvede.

Havde man hængt sit overtøj i entreen, maatte man atter ud paa gangen, før man gennem fløjdøren kunde komme ind i


{Mondrup 26}

auditoriet. Dette var et smukt rum, der oplystes gennem fire vinduer i hver side. Salens udsmykning kender vi væsentlig gennem haandværkerregninger, af hvilke den mest oplysende er tapetmager Tulinsens,1) der giver os et godt billede af gardinerne og udsmykningen af salens to loger. I hver side af salen var over vinduerne anbragt en jernstang i hele salens længde, paa hvilken gardinerne var ophængt. Disse var lavede af rødt "morang" (moiré?) og kantede med gule baand. De to loger, hvoraf den ene var beregnet for professorer og den anden for andre honoratiores, der ønskede at overvære forsvaret af alumnernes disputatser, laa i salens vestre ende, en paa, hver side af fløjdøren. Deres gulv var hævet lidt over salens, og man havde adgang til dem ved at benytte de trapper, der paa begge sider af indgangen førte op til hver sin loge. Til den søndre loge havde man dog ogsaa adgang ad en trappe fra entreværelset. Logerne var adskilt fra salen ved brystværn, hvis kant var polstret med lærred og hø og dernæst betrukket med rødt "morang", der var slaaet fast med messingsøm. Ved hjælp af fortræksgardiner af rødt "bomseseg" (bommesi), forede med rødt "kernbred" (carnbray, kammerdug) kunde logerne aflukkes helt, idet gardinerne ved ringe var ophængt paa træstokke og forsynede med træksnore. Naar de ikke har været trukket for, maa vi tænke os dem draperede i maleriske folder ved siderne af logerne. Disse fik lys gennem hver sit vindu, for hvilket der var bommesigardiner, forede med cambray og kantede med røde baand. De rødlige farvetoner synes i det hele taget at have domineret i auditoriet, idet baade vægge og loft var malede med rød limfarve. Den røde farve blev dog brudt af en hvid gesims, ornamenteret med hvide gibsæg, der var fastsat med skruer. Opvarmningen besørgedes af to kakkelovne, der stod i nicher, sandsynligvis i den østre endevæg. Om aftenen er salen blevet oplyst af en stor trearmet lampe samt af fire lamper med eet blus, hver anbragt paa et lille sortlakeret bræt, to paa hver sidevæg. Det første inventar til salen, der omtales i haandværkerregningerne, er "10 stk. Bænge med Sprosrøkke og Armlender".2) Disse 5 1/2 alen lange

1) Dat. 18. dec. 1824.    2) Regn. fra snedker Krollerup 14. marts 1825.


{Mondrup 27}

bænke var birketræsmalede og lakerede. I en inventarieliste fra 1827 omtales desuden 12 stole. I auditoriets østre ende stod et kateder, over hvilket vi maa tænke os den trearmede lampe anbragt. I nichen bag katedret var anbragt et relief, som man 1824 havde fundet i Elers' kollegium under bibliotekssalens gulv, og som blev overleveret til Borchs kollegium, da man ansaa det for et billede af Borch.1) Den egentlige hensigt med at indrette et auditorium paa kollegiet var, at det skulde anvendes til forsvaret af alumnernes disputatser, men efterhaanden blev det taget i brug til mange andre formaal, f. eks. foredrag, privatforelæsninger og anden undervisning, og inventaret viste sig snart at være utilstrækkeligt til disse formaal. Der blev derfor 1830 anskaffet 12 skraa tomandsborde, hver med to blækhuse. Deres fødder var perlefarvede og pladerne laksorte. Desuden blev katedret forsynet med en indstillelig pult, og der blev opstillet en sort tavle paa træfod.

Da alumnernes disputatser var ophørt i 30'erne, kom auditoriet til at spille en mindre fremtrædende rolle for kollegiet, idet salen nu kun anvendtes til gilder, foredrag og lignende. De to loger blev ganske overflødige, da der jo ikke længere var brug for reserverede pladser for honoratiores, og de har rimeligvis faaet lov til ganske at forfalde, ligesom man sikkert i det hele taget har lagt mindre vægt paa at vedligeholde auditoriet. Da der omkring 1850 skulde foretages en hovedreparation af kollegiet, var det derfor naturligt, at man overvejede mulighederne for en bedre udnyttelse af den plads, auditoriet optog. F. C. Sibbern, kollegiets daværende efor, var mest stemt for, at det skulde omdannes til alumnelejligheder. Alumnerne vilde imidlertid ikke undvære deres auditorium, og paa generalforsamlingen 7. febr. 1851 besluttede de at ansøge konsistorium om bibeholdelse af auditoriet,2) og Sibbern synes da at have opgivet sin tanke. Spørgsmaalet om en bedre udnyttelse af den plads, auditoriet optog, beskæftigede dog stadig sindene baade hos eforen og alumnerne, og paa en generalforsamling 10. marts 1852 bemyndigedes inspektor til at virke for, at det til auditoriet hørende

1) Hans Olrik: Borchs kollegiums historie s. 26 f.    2) Ann. 1852.


{Mondrup 28}

entréværelse blev omdannet til et forsamlingsværelse for alumnerne. Sibbern stillede sig velvilligt til forslaget, men mente ikke, at kollegiets midler var tilstrækkelige til en saadan omdannelse.1) I slutningen af aaret blev auditoriets anvendelse gjort til genstand for nye overvejelser, idet alumnerne til Sibbern indgav et forslag om en deling af auditoriet, saaledes at man fik en mindre forsamlingssal samt to stipendieløse lejligheder. Sibbern modtog forslaget med største velvilje, og - utrættelig, som han altid var, naar det gjaldt Borchs kollegiums vel - fik han sin søn arkitekt Sibbern til at levere en tegning, efter hvilken auditoriet blev delt i en mindre forsamlingssal og 3 værelser. Denne tegning sendte Sibbern i marts 1853 til konsistorium med anmodning om, at det til ombygningen nødvendige beløb maatte bevilges af kommunitetets midler. Efter at have indhentet kvæstors betænkning mente konsistorium ikke at kunne bevilge det ansøgte - men hermed var tanken ikke afgaaet ved døden. Alumnerne fattede den modige plan selv at søge midlerne skaffet til veje, og en indsamling blandt de daværende alumner indbragte et smukt beløb, næsten 400 rbd. En indsamling blandt ældre alumner blev derimod en skuffelse - rimeligvis paa grund af koleraepidemiens hærgen. Der indkom kun 35 rbd. Man henvendte sig nu atter til konsistorium for at faa dette til at tilskyde restbeløbet af kommunitetets midler, men ogsaa, denne gang blev konsistoriums svar et nej. Det indsamlede beløb blev da anvendt til udførelse af alumnernes første plan, idet entréværelset i november maaned 1853 blev omdannet til læsestue.2)

Medens disse forhandlinger stod paa, var der imidlertid sket en forandring med hensyn til auditoriet, som skulde komme alumnerne til gode. Ved hjælp af bræddeskillerum var de to nu overflødige loger blevet adskilt fra salen. Dette maa være sket i begyndelsen af 1853, da annalerne for dette aar meddeler, at de to derved indvundne rum blev tildelt etværelseslejlighederne 14 og 15 som soveværelser fra foraaret at regne. Først i

1) Ann. 1852.    2) Ann. 1852 og 1853. Overslag fra murer Grooss 11. febr. 1853 (arkitekt Sibberns tegning findes i kollegiets arkiv). Act. consist. 6. apr. 1853 nr. 202; 27. apr. og 25. maj 1853 nr. 243; 7. sept. 1853 nr. 421; 9. nov. 1853 nr. 519.


{Mondrup 29}

oktober 1855 blev skillerummene "malede paa begge Sider med rødlig Liimfarve efter Væggene".1) Den i det tidligere entréværelse indrettede læsestue blev 1879 flyttet ned i lejlighed nr. 11, og det derved ledigblevne værelse blev saa, slaaet sammen med det i den tidligere søndre loge indrettede soveværelse til en lejlighed, der fik betegnelsen nr. 17.2) Andre forandringer skete der ikke med auditoriet, før kollegiet 1912 undergik sin sidste store forandring. Om salens udseende i denne lange tid hører vi ikke meget, men de faa oplysninger, vi har, tyder ikke paa, at man har ofret synderlig meget paa dens vedligeholdelse. Da kollegiet 1852 modtog 7 studenter fra Upsala som sine gæster, fandt man sig foranlediget til at fjerne en tavle, der var ophængt over relieffet bag talerstolen,3) og i et indlæg i læsestueprotokollen, dateret 24. marts 1881, hedder det om samme relief:

Jeg vil opfordre den meget ærede insp. til at lade O. Borchs billede på salen gennemgå en renselse, han trænger svært til det, og jeg sad just iaften deroppe og skammede mig over at han måtte vise sig for unge og gamle damer i sin urenhed; det kan næsten frygtes, at de få den forestilling, han var mulat.
Endnu skal det omtales, at der i den østre ende af 2. sal bag auditoriet var et rum, som ikke er angivet paa Mallings tegning, men som i Sibberns anmærkning til regnskabet for 1853 omtales som "Requisitkammeret".

Den del af 2. sal, som ikke optoges af auditoriet, d. v. s., den del, der laa vest for trappen, rummede de tre lejligheder 14, 15 og 16.4) Gennem denne del af etagen gik en midtergang ligesom gennem de to andre etager, og den var aflukket ved en dobbeltdør ved midtergangens østlige ende. Lejlighederne 14 og 15 laa

1) Regn. fra maler Holmer 31. marts 1857.    2) Ann. 1897.    3) Ann. 1852.    4) Det maa her bemærkes, at værelsernes numerering paa Mallings tegning ikke blev fulgt i praksis. Inspektors treværelseslejlighed i stueetagen mod gaden øst for vestibulen havde nr. 1. Dernæst fulgte paa den anden side af vestibulen mod gaden fra højre til venstre nr. 2 og 3. Mod gaarden laa fra venstre til højre øst for trappen nr. 4 og 5. Paa 1. sal laa mod gaden fra højre til venstre nr. 6-9 og mod gaarden i modsat rækkefølge nr. 10-13. Paa 2. sal laa mod gaden fra venstre til højre nr. 14 og 15 og mod gaarden nr. 16.


{Mondrup 30}

paa venstre side af gangen og bestod hver af et værelse med alkove og kammer. Nr. 16, der bestod af opholdsstue og sovekammer, laa paa den anden side af gangen nærmest trappen. Paa samme side førte en dør ind til loftstrappen, og endelig laa der ved siden af trappegangen et lille værelse, hvis formaal ikke angives paa Mallings tegning. At det oprindelig skulde have været hensigten at anvende det som pulterkammer, redskabsrum eller lignende, er lidet sandsynligt, da der stod en kakkelovn derinde. Til beboelse har det næppe været anvendt før 1850. Det ser nærmest ud, som om det har faaet lov at staa ubenyttet hen, og da kollegiet omkring 1850 underkastes en hovedreparation, nævnes det overhovedet ikke i haandværkernes overslag. Paa den liste, paa hvilken alumnerne fremsætter deres ønsker i anledning af reparationen,1) bemærker en af alumnerne dette og giver følgende skildring af værelset: "Saavel Væggene som Loftet ere meget sprukne og trænge til at udbedres og males. Dette sidste gjælder og om alt til Værelset henhørende Træværk, nemlig Panel, Fodstykker, Vinduer med Karme, Dør med dito, saavel ind- som udvendig." Værelset er saa formodentlig blevet repareret og taget i brug som soveværelse til en af etværelseslejlighederne paa 1. sal (nr. 10 og 11). Af et indlæg i vækkerselskabets protokol, dateret 5. febr. 1853, fremgaar det i alt fald, at en af alumnerne har haft sit soveværelse beliggende i etagen over sin opholdsstue.

Efter denne orientering i bygningen vil vi prøve at faa et indtryk af alumnernes værelser, af hvis udseende vi paa grundlag af haandværkerregninger faar et ret godt billede. I murermester Lynges regning for bygningens opførelse 2) findes en post for 744 1/4 alen "Sukkel" (sokkel, fodpanel) og 744 1/4 alen "Pustentlister" (postamentlister) til værelserne. Postamentlisterne var fastslaaet paa væggene i vindueskarmens højde, som man endnu kan se det i værelserne. Træværket var oliemalet, og væggene var malet med forskellig limfarve over og under postamentlisten. Indtil den store reparation omkring 1850 blev der ikke ofret meget paa værelsernes vedligeholdelse, og

1) I kollegiets arkiv.    2) I kollegiets arkiv, dateret 15. jan. 1825.


{Mondrup 31}

den skildring, beboeren af nr. 6 giver af sin lejlighed i en inventarieliste fra 1849, kan derfor sikkert ogsaa tjene til at give os et indtryk af, hvorledes de værelser saa ud, som de første alumner flyttede ind i. Væggene i opholdsstuen var mørkegrønne over postamentlisten og mørkebrune forneden. Vinduerne var ligeledes mørkebrune, og det samme har formodentlig været tilfældet med det øvrige træværk. I soveværelset var løft og vægge smudsiggraa (sikkert oprindelig malede med hvid limfarve). Man er jo ikke fristet til at tilskrive disse dystre farvetoner megen evne til at opkvikke beboerens arbejdslyst, men saadan var vel smagen i 20'erne i det 19. aarhundrede, og nr. 6 har næppe været meget forskellig fra de andre lejligheder. Ved den omtalte reparation blev døre, vinduer og paneler malet med perlegraa oliemaling. Væggen under postamentlisten blev malet som panel med fyldinger. med limfarve, under vinduerne dog med oliemaling, medens den over listen blev tapetseret. Kakkelovnspladsen blev marmoreret.

Af lejlighederne havde 6 (nr. 2, 3, 10, 11, 14 og 15) eet værelse med alkove og kammer. Alkoven var en ret dyb niche i værelsets ene endevæg, hvor sengen anbragtes, og kunde aflukkes ved gardiner, der kunde trækkes for paa en jernstang, som ved hjælp af murhager var befæstet i væggen. Det lille kammer har rimeligvis været anvendt som kombineret garderobe og pulterkammer, og her har sandsynligvis lejlighedens klædeskab staaet. Det har sikkert oprindelig været hvidkalket. Ved hovedreparationen blev væggene malet med gul limfarve.

Kakkelovnene beskrives i Lynges regning som treetagers "Vinovne". Deres kvalitet har næppe været fremragende, og i alt fald er de gennemgaaende blevet daarligt vedligeholdt og har mange gange givet anledning til misfornøjelse. Regnskabet for 1839 meddeler, at der i dette aar blev anvendt 104 rbd. I Mk. 8 Sk. til "en Hovedforbedring ved Kakkelovnene ved at anbringe støbte Plader i dem, da de trak for stærkt og slugede for meget Brænde, uden at afgive tilstrækkelig Varme." Paa den tidligere omtalte liste, hvor alumnerne udtrykte deres ønsker i anledning af hovedreparationen omkring 1850, klages der bl. a. over, at det er vanskeligt at faa lejlighederne opvarmet


{Mondrup 32}

paa grund af de uhensigtsmæssige kakkelovne. Kakkelovnene blev imidlertid ikke reparerede, og vi hører nu intet om dem før 1877, da den daværende efor Goos ansaa det for en uomgængelig nødvendighed, at der blev gjort noget for at afhjælpe ulemperne. Da kollegiets økonomi ikke tillod en fornyelse af ovnene, nøjedes man med at istandsætte dem.1) Efter denne forandring hører vi ikke mere til dem.

I kollegiets fundats var der ikke afsat nogen sum til anskaffelse af bohave for alumnerne, og da konsistorium 1706-7 vedtog 26 artikler, "hvorefter Alumni Collegii Medicei sig skal rette og forholde",2) indsatte det i artiklernes § 24 den bestemmelse, at alumnerne selv maatte afholde udgifterne dertil. For den ældste kollegiebygnings vedkommende var værelserne møblerede ved artiklernes affattelse,3) og da den anden bygning blev opført, møblerede man atter værelserne paa trods af den omtalte bestemmelse - formodentlig fordi den var gaaet i glemmebogen.4) Heller ikke, da man indrettede det tredie kollegium, tiltrak konsistoriums velvise bestemmelse sig nogen opmærksomhed, og der blev hos snedkermester Krollerup lavet følgende møbler: 16 senge med tremmebund, 16 klædeskabe, 16 madskabe, 17 borde med skuffe og 66 bøgetræsstole med sorte faareskindssæder. Møblerne var malet perlegraa, sengene dog med sorte kugler og bordene med laksorte plader.5 Af de 17 borde stod de 2 i inspektors lejlighed, og stolene var fordelt med 6 til inspektor og 4 til hver af de andre alumner. De mere velstillede alumner har dog sikkert ofte, især da møblerne begyndte at forfalde paa grund af daarlig vedligeholdelse, foretrukket selv at møblere deres værelser helt eller delvis. Især synes sengene at have været upopulære. En inventarieliste fra 1841 oplyser saaledes, at 7 af dem var stillet paa loftet. Af sengene paa loftet var 4 i aaret 1849 atter taget til naade, men de resterende 3 havde nu selskab af et klædeskab og 11 stole, "hvoraf de 4 ere aldeles itu", og 1859 manglede 2 senge, 1 klædeskab, 4 borde og 15 stole. I de følgende aar svandt bohavet mere og mere ind, og kun sparsomme rester er endnu at se paa kollegiet, medens

1) Anm. af Goos til regnsk. 1897.    2) Olrik: B. koll. hist. s. 55.    3) Ibd. s. 27.    4) Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 6 f.    5) Regn. dat. 6. dec. 1824.


{Mondrup 33}

disse blade skrives. Mange af alumnerne, hvis økonomiske stilling ikke tillod dem selv at anvende store beløb paa bohave, har med bekymring set møblernes forfald og klaget deres nød for eforen. Men Sibbern, hvis ejegodhed var forbundet med en vaagen retssans, havde fundet den ovenfor omtalte bestemmelse frem og holdt sig til den, selv om det sikkert har skaaret ham dybt i hans godlidende hjerte at afvise "visse Forlangender, som det ellers var vanskeligt nok at vise tilbage, da der paa Regentsen gjøres saameget for Alumnerne." 1)

Den fornemste af lejlighederne var inspektors (nr. 1), som havde 3 værelser og, som det er fortalt ovenfor, var bedre møbleret end de andre. Den udmærkede sig desuden derved, at væggene i det ene af værelserne var oliemalede, medens der jo normalt kun brugtes limfarve til væggene.2) Det ene af værelserne blev imidlertid 1897 lagt til portnerlejligheden, og inspektor fik fra den tid forret til enhver lejlighed, som blev ledig.3)

Inden vi forlader alumnernes lejligheder, er der grund til at sige et par ord om "Hundehullet". I kollegiets læsestueprotokol findes dette navn første gang i et indlæg fra januar 1863, men det er sikkert meget ældre, selv om vi ikke kan spore det tilbage til dets oprindelse. Den første oplysning om "Hundehullet"s beliggenhed findes i Ludvig Wagners erindringer.4) Han skriver om sin indflytning paa Borchs kollegium følgende: "Som de fleste nys ankomne måtte jeg begynde med Værelse Nr. 2, kaldet Hundehullet. Dets Beliggenhed nærmest ved den åbne Gadedør gjorde, at det var koldt, ligesom der og var temmelig mørkt og skummelt. Men ved min Moders Hjælp fik jeg det hyggeligt med lange røde Trækgardiner for Vinduerne og for den Alkove, hvor Sengen stod." Senere slipper nr. 2 dog af med det beskæmmende navn, som nu tilfalder nr. 5. Hvornaar dette er

1) Anm. af Sibbern til betænkn. af de jur. professorer Larsen, Scheel og Algreen Ussing 20. dec. 1843.    2) Regn. fra maler Wegner 30. jan. 1830.    3) Ann. 1897.    4) Ludv. Wagner alumne 13/12 1861-28/9 1864, død som pensioneret sognepræst, sidst i Sakskøbing. Af hans erindringer udkom 1903 "Fra Ungdomsårene". Forsættelsen "Min Levnetsbog II", hvori bl. a. tiden paa B. koll. skildres, er ikke udgivet, men ved imødekommenhed fra familiens side har manuskriptet kunnet benyttes.


{Mondrup 34}

sket, vides ikke bestemt, men det er i alt fald før 1875.1) Nr. 5 skulde jo ogsaa med sine kolde ydermure og sin beliggenhed ud mod det hjørne af haven, hvor laboratoriebygningen lukker lyset ude, have gode chancer for at konkurrere med nr. 2 om navnet. Endnu efter den store ombygning 1912 har navnet fulgt værelset, der nu oven i købet er blevet reduceret til et enkeltværelse, og det lever stadig i den graa bygning. Den tradition, at den sidst indflyttede alumne maa begynde sin kollegietilværelse i "Hundehullet", er lige saa sejglivet som navnet og vil sikkert sammen med dette gaa i arv til kommende slægter.

I kælderen, som var brolagt, var der indrettet adskilte brændselsrum, som kunde aflaases.2) Her opbevaredes tillige de fleste af kollegiets brandredskaber, som var følgende: I stor malet brandstige staaende paa jernpigge, 1 "boshage" (baadshage), 1 malet klar, 12 malede brandspande, 1 tragt, 1 malet "streppe" (træspand), 1 svaber, 3 udhængslygter med glas og 3 haandlygter med horn.3) Af disse redskaber var stigen og brandhagen ophængt paa jernknægte i gaarden, medens resten var i kælderen, hvor tillige det meste af kollegiets værktøj opbevaredes.4)

Loftsetagen anvendtes, som ovenfor omtalt, til opbevaring af gamle møbler. Desuden var talrige andre ting sammenstuvede der, f. eks. 34 lysepyramider, der hver kunde bære 8 lys. Dem havde kollegiet anskaffet 1826, og de blev rimeligvis stillet i vinduerne, naar kollegiet skulde illumineres, hvilket nu og da skete.5) Endvidere stod paa loftet 2 "komoditeskrine" (natskrin) med "steenbegner" (stenbækkener), formodentlig anskaffede af hensyn til evt. sengeliggende alumner.6) At denne sammenstuvning af forskellige ting medførte visse ulemper, ses i den tidligere omtalte ønskeliste i anledning af hovedreparationen omkring 1850, hvor vi finder følgende indlæg: "Da Rotterne i afvigte Vinter og Foraar have huseret stærkt paa Loftet, navnlig om Natten, saa at det ofte og paa flere Steder er bemærket paa 2'd Sal, bedes der sørget for, 1) saavidt muligt at udrødde disse

1) Læsestueprot. 19. maj 1875.    2) Skr. fra Malling til konsist. 8. marts 1823; regn. fra smed Berg 27. jan. 1830.    3) Regn. fra Lynge 25. aug. 1825.    4) Inventarielister.    5) Inv.-lister; regn. fra snedker Krollerup 2. juni 1826. 6) Inv.-lister; regn. fra Krollerup 14. marts 1825.


{Mondrup 35}

og 2) at forhindre Communicationen imellem de under Loftgulvet værende Rum og selve Loftet, hvor en Mængde hensatte, gamle og ubrugelige Ting bestandig yde disse Dyr Næring."

Efter at have orienteret os i selve hovedbygningen vil vi nu søge at faa et indtryk af, hvordan den kollegiet tilhørende grund bag bygningen tog sig ud. Fra den smukke vestibule, hvis udseende ikke har forandret sig meget siden bygningens opførelse, fører ved siden af trappegangen en dør ind i et lille aflukke, hvorfra man har adgang til kældertrappen. Fra dette aflukke kommer man gennem havedøren ud i haven, der i den tredie bygnings første decennier var delt i en gaard og have, saaledes som det ogsaa havde været tilfældet i de to første bygningers tid. Over havedøren - eller gaarddøren, som den dengang kaldtes - sad - og sidder endnu - den ornamenterede indskriftsten, som er gengivet paa omslaget. Denne sten er vel den ældste i hele bygningen, da den sikkert stammer fra det første kollegium.1) Da den tredie bygning blev opført, malede man stenen og forgyldte indskriften,2) der forkynder, at "selv om dette hus nok saa meget kaldes det Mediceiske, kan Borchs eftermæle ikke dø, selv i det stumme marmor." Man kunde ogsaa komme ind i gaarden direkte fra gaden gennem portindkørselen, der var aflukket fra gaden ved en solid dobbelt træport.

vinding2.jpg
{Vignet på omslaget}

I den brolagte gaard opbevaredes, som tidligere omtalt, brandstigen og brandhagen. Gaardens fornemste pryd var dog springvandet, det første, der blev istandsat ved bygningens genopførelse.3) Det store tjærede springvandskar, der i regningerne oftest omtales som vandkammen, var af tretommers træ og stod paa 3 ben af stangjern. Det var forsynet med et dæksel af brædder, hvori en lem kunde aabnes paa hængsler.4) Vandet sprang gennem to opstandere, og en regning fra 1828 oplyser, at der var "lagt et Renne huld om tvende opstandere i Borkkes Colægies Gaard." Regnskabsbilagene viser, at opstanderne hver

1) Olrik: B. koll. hist. s. 25; Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 16. Den indskriftsten, der sidder over gadedøren (se s. 22) er derimod ikke længere den opr., da denne 1939 blev fjernet paa grund af sin skrøbelighed og erstattet med en nøjagtig kopi i sandsten.    2) Lynges regn.    3) Se s. 17.    4) Lynges regn.


{Mondrup 36}

vinter blev dækket til med gødning og halm "for at forsvare dem mod Vinterens Kulde".1) Beholderen blev 1845 udskiftet med et nyt 4 1/2 x 3 x 1 1/2 alen stort kar, ligeledes af tretommers brædder, forsynet med dæksel med vandfald samt en lem for den, der skulde rense karret.2) Ved hovedreparationen omkring 1850 blev det malet stengraat. Senere hører vi intet til springvandet. Sandsynligvis er det blevet fjernet, da brolægningen 1881 blev taget op, og hele grunden blev gjort til have. Springvandet stod i forbindelse med brønden, der var forsynet med vandpost, og som har ligget ret nær ved huset. Da pumpekassen 1830 skulde fornyes, blev arbejdet udført i kælderen, hvor kassen altsaa har været anbragt.3) Brønden er vel blevet kastet til, da der 1900 blev indlagt en vandledning til 1. sal.

Bag gaarden laa haven. Efter bombardementet stod endnu det gamle jerngitter, der i den anden bygnings tid havde skilt gaard og have.4) Det blev imidlertid fjernet, og i stedet blev der opsat et stakit i 8 fag og en laage, 39 alen langt og 3 1/2 alen højt.5) Det blev fornyet 1843.6)

Haven er nok det omraade af kollegiet, hvor de største og hyppigste forandringer i den tredie bygnings tid har fundet sted. Om disse forandringer hører vi ikke meget, og noget klart billede af havens udseende er det ikke let at danne sig. Flest oplysninger har vi om den fra tiden umiddelbart efter dens anlæggelse. Den er anlagt af Niels Metzgen, hvem det tillige blev overdraget at passe den. Dens fornemste pryd var et ældgammelt lindetræ, hvis ælde man anslog til at være lige saa stor som kollegiets. Rundt om det blev der sat en ligusterhæk, der vel har dannet et levende lysthus, hvor man paa varme dage har haft en skyggefuld siddeplads paa en rundbænk om den svære stamme. Den gamle lind skyggede trofast over de skiftende alumnekuld til 1903, da den blev fældet, og en cementbordplade blev lagt over stubben. Foruden ligusterhækken blev der plantet 6 frugttræer, 150 forskellige buskvækster, 20 popler

1) Regn. fra Kierkebye 11. jan. 1826.    2) Regn. fra R. C. Kjær dec. 1845.    3) Regn. fra Falch 3. dec. 1830.    4) Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 22; Lynges regn.    5) Overslag fra Lynge 30. aug. 1824.    6) Regn. fra snedker Töpfer 21. dec. 1843.


{Mondrup 37}

samt nogle hindbærbuske og blomsterplanter.1) Af havemøbler var der foruden den tidligere omtalte rundbænk 2 mindre havebænke med ryg og armlæn.2) I tidens løb er der nu og da anskaffet nye redskaber og møbler, men som aarene gik, har tidens tand bidt dybe mærker i inventaret, paa hvis vedligeholdelse der ikke blev ofret store summer. En inventarieliste fra 1841 nævner følgende ting, som dette aar fandtes, i haven: 1 vandkande med bruse, 2 jernriver, 2 træriver, den ene uden tænder, 1 skuffejern uden skaft, 1 træbord, 1 forfalden blomstertrappe, 1 havesofa af flettede spanskrør samt flere blomsterstænger. Foruden de oprindelige bænke var der anskaffet endnu en, men de var alle i meget daarlig forfatning.

Talrige og store forandringer har som sagt i tidernes løb fundet sted i haven. Her skal kun omtales et par begivenheder, som fik varigere følger. Af stor betydning blev det, at der 1875 blev anskaffet et kroketspil, hvis popularitet snart blev uomtvistelig.3) I begyndelsen har man vel spillet paa en græsplæne, og det har desværre ikke kunnet lade sig gøre at finde nogen kilde, der viser, hvornaar der blev anlagt en kroketbane. Alene det, at man følte nødvendigheden af at anlægge en saadan, viser imidlertid, hvor meget det ædle spil kom til at betyde for kollegiet, og da haven 1941 skulde omlægges i anledning af kollegiets 250 aars jubilæum, kunde der ikke være nogen tvivl om, at en ny god kroketbane maatte afløse den velfortjente forgænger. Selv om det maa indrømmes, at spillet dyrkes med større entusiasme hinsides gaden paa Elers' kollegium, vilde dog vist enhver borchianer synes, at der vilde mangle noget paa den lille fredlyste plet bag den graa bygning den dag, kroketkuglernes kanonade forstummede for bestandig.

Som tidligere omtalt blev 1881 gaardens brolægning taget op, og hele grunden blev anlagt som have. Denne omlægning, som var resultatet af ca. 1 aars overvejelser, blev foretaget af gartner Friedrichsen ved Botanisk Have og vakte saa stor tilfredshed blandt alumnerne, at man sendte Friedrichsen en takadresse.4)

 
1) Regn. fra Metzgen 24. apr. 1825; ann. 1903.    2) Regn. fra snedker Krollerup 23. juni 1825.    3) Indlæg i læsestueprot. 16. maj 1875.    4) Ann. 1880 og 1881.


{Mondrup 38}

Paa grund af de sparsomme meddelelser, kilderne giver om haven, har det desværre ikke været muligt at skaffe nøjagtige oplysninger om de fleste af de ting, som ældre og yngre borchianere mindes som karakteristiske for haven. Om vildvinen paa havemuren kan det kun oplyses, at den er ældre end 1871,1) og saavel om den prægtige guldregn uden for kollegiets vinduer som om akacien i havens bageste ende tier kilderne helt. Om mindestenen for Jens Paludan-Müller skal senere tales. Velkendt er derimod Herkulesstatuens historie.2) Den er det eneste sikre levn fra kollegiets ældste tid, og for det 19. aarhundredes alumner har han været et billede paa den gamle kollegieaand, der som en fugl Fønix to gange har rejst sig genfødt af flammerne. Ved festerne er han gang paa gang blevet prist i tale og sang og har maattet tjene som symbol paa mangt og meget, især det utrættelige arbejdsmod, som bør besjæle enhver aandsarbejder.

Det daglige opsyn med haven har haveinspektor. Han er gennem hele det 19. aarhundrede den eneste alumne foruden inspektor, der beklæder et embede.

Det er tidligere omtalt, at havens første gartner var Niels Metzgen. Han fik af eforen udbetalt 20 rbd. aarlig, og hans første kvittering til den daværende efor prof. Hurtigkarl lyder med hans særegne ortografi saaledes:

Nota
For at passe Haugen ved Broks Kolegiom efter akurt med S. T. H'rr Eetas Raad og Professor Hortigkal, er mig det halve betalt som er 10 Rbd. -

Kiøb. den 22 April 1826 hvorfore Quiteres
Niels Metzgen.

I de første aar udførte han øjensynlig sit arbejde tilfredsstillende, og da han 2. april 1830 ansøgte eforen om et gratiale, da hans kone var død, og han stod tilbage med 5 uforsørgede børn, anbefalede inspektor ansøgningen og fremhævede hans dygtige arbejde.3) Senere sløjer han imidlertid af, og en regning

1) Udat. regn. fra gartner D. B. Riese.    2) Olrik: B. koll. hist. s. 38 f.; Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 22.    3) Ansøgn. i kollegiets arkiv.


{Mondrup 39}

fra ham, dateret 8. november 1833, bærer følgende paategning af haveinspektor:

At Gartner N. Metzgen har i denne Sommer udført det nødvendige Arbeide i Borchs Collegii Hauge, skjøndt temmelig trevent, bevidnes af

C. Hermansen
inspector horti.

Det endte med, at Metzgen blev afskediget 1834, og der blev efter ham ikke ansat nogen ny gartner, men pengene til havens pasning blev givet til haveinspektor, der maatte aflægge regnskab for eforen.1) Havearbejdet blev nu for største delen udført af alumnerne selv, og i læsestueprotokollerne udstedes hvert foraar en proklamation af haveinspektor, hvori alumnerne opfordres til at tage fat. Nogle af disse indlæg er prægede af dybsindig naturfilosofisk og etisk argumentation, medens andre nøjes med mere nøgternt at henvise til en gammel overenskomst, ifølge hvilken enhver alumne, der tog sin tørn, havde ret til en bajer.

Før vi forlader haven, skal der endnu siges et par ord om laboratoriebygningen, der ligger ved muren ind til Admiral Gjeddes Gaard. Denne bygnings formaal var at give en af alumnerne lejlighed til paa kollegiets grund at gøre kemiske forsøg, saaledes som det havde været tilfældet i de to tidligere bygningers tid, og saaledes som Borch havde ønsket det.2) Laboratoriet, der ligger paa samme sted som dets forgænger, omtales i brandmajorens og stadsbygmesterens syningsattest 3) som "en grundmuret Bygning, hvori et Fyhrsted med Rør igiennem Taget." Kollegiets kemikere synes imidlertid ikke at have gjort synderlig flittig brug af bygningen. De havde jo anledning til at gøre deres forsøg under langt bedre vilkaar andre steder. Der findes dog et par undtagelser. Saaledes blev der 1841 til laboratoriets istandsættelse anvendt et beløb af 26 rbd. 2 Mk. 15 Sk. Dette skete "i Anledning af, at Collegiet i Hr. Fabers Person fik, i Overensstemmelse med Stifterens Ønske, en practisk Chemiker

1) Anm. af Sibbern til regnsk. 1834 og 1835.    2) Olrik: B. koll. hist. s. 37; Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 16 f.    3) Se s. 19 f.


{Mondrup 40}

til Alumnus, som vilde benytte Laboratoriet."1) I laboratoriet stod i Fabers tid et bord og en stol.2) Men da Faber forlod kollegiet, ophørte kolberne med at syde over ildstedet for en rum tid, og først 1860 hører vi atter om kemiske forsøg i den lille bygning. I dette aar blev der anskaffet en ny cylinderovn, og fyrstedet blev opmuret. Aarsagen dertil oplyser Sibbern: "Da den chemiske Plads blev besat med en ung Mand, som vilde benytte Laboratoriet, istedetfor at hans Formænd vare tyede til Polytechnisk Anstalt, maatte jeg med Fornøielse tilstaae den fornødne Bekostning til at anskaffe den ønskede Ovn, eftersom Stifterens Ønske og Villie derved forfremmedes."3) Hermed synes imidlertid bygningens videnskabelige rolle at være udspillet, og siden hører vi ikke meget til den. Da kollegiet 1875 anskaffede sit første kroketspil, blev køllerne og kuglerne anbragt i laboratoriet,4) hvor rimeligvis mange andre ting har været sammenstuvet. I alt fald anvendtes bygningen 1880 nærmest som pakhus,5) og heri er der siden ikke sket nogen forandring. Ganske vist opstod der 1915 planer om at benytte bygningen som læsestue, ligesom man ogsaa overvejede mulighederne for at omdanne den til gæsteværelser, men begge dele blev ved tanken. Endnu 1916 overvejedes det at ombygge laboratoriet til havehus,6) en tanke, som ogsaa opstod, da haven blev omlagt 1941 i anledning af 250 aars jubilæet. Bygningen staar dog endnu, medens disse blade skrives, med resterne af den gamle ovn som det sidste synlige minde om Ole Borchs ønsker om kemiens trivsel paa hans kollegium.

For enden af laboratoriebygningen laa retiraden, om hvis mest hensigtsmæssige indretning talrige fejder er ført i læsestuens protokoller. Da kollegiet fik sin første læsestue, døbte et lyst hoved retiraden med navnet "den lille læsestue", et navn,

1) Regnsk. 1841; anm. af Sibbern til betænkn. af de jur. professorer Larsen, Scheel og Algreen Ussing 20. dec. 1843. Cand. polyt. Peter Faber, alumne 19/5 1841-nov. 1844, forfatteren af "Den tapre Landsoldat".    2) Inv.-liste 1849.    3) Regnsk. 1860 med anm. af Sibbern; regn. fra murer Carstensen 31. dec. 1860 og fra Gamst & Lunds Eftf. 31. dec. 1860. Det drejer sig om stud. polyt. Th. G. Thomsen. al. 24/10 1860-24/10 1865.    4) Læsestueprot. 16. maj 1875.    5) Læsestueprot. marts 1880.    6) Ann. 1915-16.


{Mondrup 41}

der holdt sig, til det omtalte sted 1912 blev overflødigt, da der blev indrettet moderne vandklosetter i bygningen.

Medens det tredie kollegium ved at bibeholde laboratoriet videreførte en tradition fra stiftelsens ældste tid, maatte det ved anlæggelsen af portindkørselen langs den vestre gavl fælde dødsdom over en lille bygning, som baade i det første og det andet kollegiums tid havde haft sin plads der, nemlig den "liden Vaaning", som var bestemt til bolig for portneren.1) Denne fik i det tredie kollegium sin bolig i selve hovedbygningen, som det er angivet paa Mallings tegning. Det vil her være naturligt at sige et par ord om portnertjenesten og dens udøvere.

Portnerens funktion er af dobbelt art. Dels skal han føre det daglige tilsyn med bygningen og grunden, og dels skal han yde alumnerne en vis opvartning. Derfor lønnes han gennem hele det 19. aarhundrede og ind i det 20. dels af kollegiets kasse, dels af alumnerne. Hans pligter med hensyn til opvartning af alumnerne har dog indtil 1899 ikke været mange, da alumnerne i denne tid selv bekostede deres opvartning, i begyndelsen hver for sig, senere ved at fæste en karl i fællesskab. Portneren har i denne periode kun betjent alumnerne ved at bære brændsel op paa deres værelser og overvaage, at disse blev gjort rene af kollegiets tjenestepige. Da der 1899 blev ansat en ny portner, blev denne tillige fæstet af alumnerne som deres karl.2) Denne ordning blev opretholdt, indtil der 1914 blev vedtaget en helt ny ordning af portnertjenesten. Portnerstillingen synes at have været ret eftertragtet. I kollegiets arkiv findes f. eks. fra aaret 1830, da stillingen blev ledig, 10 ansøgninger. Dette kan ellers synes mærkeligt nok, da stillingen ikke var altfor vellønnet. Lønnen udrededes til 1914 som omtalt dels af alumnerne selv, dels af kollegiets kasse. I det tredie kollegiums ældste periode fik portneren foruden fribolig 263 1/2 rbd. aarlig. Fra 1830 stiger lønnen til 288 rbd.,3) og fra juni 1835 bliver portneren af kollegiets kasse holdt skadesløs for de tab, han ellers vilde lide ved, at alumnepladser nu og da staar ledige i nogen tid.4) Da man

1) Olrik: B. koll. hist. s. 37; Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 18.    2) Regnsk. 1899; kollegiets kvitteringsbog 1899.    3) Act. consist. 8. sept. 1830 nr. 105.    4) Kvitteringsbogen 1835.


{Mondrup 42}

1875 gaar over fra rigsdalere til kroner, er hans løn steget, saa den udgør 688 kr. Fra 1890 faar han "indtil videre" tildelt et dyrtidstillæg paa 48 kr.,1) og fra 1899, da han tillige fæstes som alumnernes karl, bliver hans løn 1056 kr. aarlig.2) Fra da af stiger den tid til anden, til den 1910 naar op paa 1384 kr. Hertil kommer dog nu og da gratialer samt betaling for smaatjenester mod alumnerne uden for instruksens forpligtelser.

Hvor stor en rolle forholdet mellem alumner og portner spiller paa et kollegium, ved enhver, der kender lidt til kollegielivet. Kaster man et blik tilbage over Borchs kollegiums historie efter den tredie bygnings opførelse, ses det, at dette forhold sjældent har været gnidningsløst, men at der paa den anden side heldigvis ogsaa forholdsvis sjældent ligefrem har været krig paa kniven. I det følgende skal kort omtales nogle af de paa godt og ondt mest bemærkelsesværdige portnere.

Den ældste portner, hvis kvittering findes i kollegiets arkiv er C. F. Wiene. Han tog imidlertid sin afsked I. maj 1824, førend de første alumner flyttede ind, og kom derfor ikke til at betyde noget for deres kollegietilværelse.3)

Hans efterfølger var C. Beitzel, som blev udnævnt 19. maj 1824.4) Han var postbud ved det lollandske postkontor og beholdt denne stilling efter sin ansættelse som portner. Dette var ikke til gavn for kollegiet, da det gav anledning til forsømmelighed i portnertjenesten, og da dertil kom, at han gjorde sig skyldig i "fornærmende Uartigheder", fik han sin afsked 1. maj 1827.5)

Efter ham blev H. Olsen ansat. Han var betjent paa det Kgl. Bibliotek og beholdt ligeledes sin tidligere stilling efter ansættelsen, hvilket havde de samme følger som hos forgængeren. Han var ikke nogen gevindst for kollegiet - tværtimod! Man havde ham mistænkt for tyverier fra alumnerne, og det kom saa vidt, at man lod optage politiforhør over ham. Han tilstod kun nogle smaating, og noget egentligt bevis mod ham havde man ikke. Der var imidlertid ogsaa andre ting at klage over. Under

1) Univers. Aarb. 1890-91 s. 577.    2) Kvitteringsbogen 1899, cf. regnsk.    3) Johs. Pedersen: B. koll. hist. s. 21.    4) Act. consist. 19. maj 1824 nr. 448.    5) Act. consist. 31. jan. 1827 nr. 390.


{Mondrup 43}

den daværende alumne Kjeldahls fraværelse havde han saaledes benyttet dennes seng og sengeklæder og havde til sin undskyldning kun fremført, at hans lejlighed var for lille, og at han hverken var luset eller fnattet. Som følge af en af alumnerne til konsistorium indsendt klage blev han afskediget 1830.1)

Udnævnelsen af hans efterfølger Chr. Olsen er ifølge kollegiets annaler, der til 1836 blev ført paa Latin, sket 20. februar 1830.2) Hans ortografi røber hans jyske afstamning.3) Om ham synes der kun at have været godt at sige. Da han 14. juni 1834 ansøger eforen om et gratiale, paategner inspektor hans ansøgning og fremhæver hans redelige og omhyggelige tjeneste, idet han udtrykker haabet om, at Chr. Olsen ikke vil ønske at ombytte portnertjenesten med et andet erhverv.4) Sibbern gav ham med glæde det ønskede gratiale og ansøgte endog aaret efter - ganske vist forgæves - konsistorium om at faa hans løn forhøjet med 8 rbd. pr. maaned.5) Chr. Olsen blev i tjenesten til sin død 1846.

Om de to følgende portnere P. Aagesen (1846-67) og P. Petersen (1867-77) er der ikke stort at sige. Efter P. Petersens død indsendte alumnerne med eforens støtte en adresse til konsistorium, hvori man bad om, at hans enke Andresine Petræa Petersen maatte beholde portnertjenesten. Dette blev bevilget,6) og hun havde stillingen til 1883, da hun opgav den paa grund af alderdom. Mellem hende og alumnerne bestod der det smukkeste forhold.

Den følgende portner Hemmingsen (1883-99) gav jævnlig anledning til klage paa grund af vrangvilje over for alumnerne, men værre var dog forholdene under hans efterfølger Christiansen. Hans upaalidelighed grænsede til det utrolige og gav sig til sidst ligefrem kriminelle udslag. Hans kone var ikke bedre. Alumnerne indgav 1904 klage over hende til eforen, fordi hun

1) Klagens kladde i kollegiets arkiv; act. consist. 9. dec. 1829 nr. 293 og 30. dec. 1829 nr. 323.    2) Eodem die, janitoris qui fungeretur officio, Christianus Olsen, electus est.    3) Kvittering 2. dec. 1833: "En nøy Prop til Opstanderen."    4) Ansøgn. i kollegiets arkiv.    5) Skr. fra konsist. til Sibbern 2. maj 1835.    6) Kladden i kollegiets arkiv; ann. 1877; act. consist. 23. maj 1877 nr. 213.


{Mondrup 44}

i sommerferien havde pantsat forskellige af deres ejendele. Samme aar blev Christiansen afskediget af andre grunde, som kilderne ikke nævner.1)

Til slut skal nævnes Mortensen, der blev ansat 1904. Han huskes, medens disse blade skrives, af alle lidt ældre borchianere med megen sympati for sin samvittighedsfulde tjeneste. Han var portner lige til 1934, da O. Nørholm afløste ham som kollegiebetjent.

Har man, som det er forsøgt i det foregaaende, orienteret sig i det tredie kollegium og fulgt de forandringer, der er sket med det inden den støre ombygning 1912, vil man se, at bygningen ved sin anlægsplan byder alumnerne saadanne boligforhold, at næppe noget andet kollegium har dem bedre, og at der i aarenes løb er blevet foretaget flere ændringer, som har bidraget til at gøre kollegiet til en ideel bolig for unge akademikere. I den henseende staar det tredie kollegium utvivlsomt over baade det første og det andet, selv om det maa indrømmes, at den nuværende bygning ikke med hensyn til bibliotek og andre kostbare samlinger staar maal med det andet, endsige det første kollegium, lige saa lidt som den kan fremvise den samme ydre pragt som sine forgængere. Og dog - hvilken borchianer har ikke ofte glædet sig over den i al sin enkelhed fornemme façade, Malling har skabt med den stilfulde gadedør, og over vestibulens og trappegangens skønne interieurs? Og mon Ole Borch havde tænkt sig, at den have, han skænkede de 16 unge akademikere, i det tredie kollegiums senere decennier, selv uden statuer og sjældne planter, skulde blive et kosteligt eje for alumnerne, en stille, fredlyst plet midt i storstadsbulderet? Der er imidlertid et andet omraade, hvor den tredie bygning staar tilbage for sine forgængere, og det et omraade, hvor dens mangler skulde blive skæbnesvangre. Den var ikke solidt bygget. Der skal i det følgende tales lidt om dens mangler i denne henseende.

Under nogle forhandlinger, som skal omtales udførligere i et følgende kapitel, udtalte Sibbern: "Bygningen var ikke

1) Ann. 1904.


{Mondrup 45}

alene slet bygget, hvorom der noksom taltes, men og bygget til Dels paa de gamle Fundamenter, hvorfor betydelige Revner i de indre Mellemvægge ofte opstode." 1) Ikke alene murerarbejdet var daarligt. Sibbern oplyser andetsteds, at "Snedkerarbeidet i Bygningen fra først af, da den opførtes, ikkun havde været maadeligt."2) Disse udtalelser bekræftes i rigt maal af andre kilder.

Følgerne af det daarlige bygningsarbejde viste sig snart. Allerede 1830 blev ret omfattende reparationer nødvendige, saaledes at f. eks. 12 vinduer maatte fornyes,3) og 1832 maatte endog laboratoriets ene væg, "som havde haardt forrykket sig", nedrives og en ny mur opføres.4) I aarenes løb blev bygningens tilstand naturligvis ikke bedre, hverken i det ydre eller det indre. I den tidligere omtalte skildring af lejlighed nr. 6 fra aaret 1849 hedder det: "Vindueskarmen har mistet karmen, væggene og loftet gennemfurede af store revner, det sidste nedstyrtningtruende". At denne skildring næppe er overdrevet,ses af en anden udtalelse fra samme aar: "Bygningens oprindelige slette Beskaffenhed og dens nuværende uhyggelige Udseende giver Grund til at befrygte, at en bekostelig indvendig og udvendig Hovedreparation ikke længere kan udsættes, hvis den ikke ganske skal forfalde."5) Denne reparation, som flere gange har været omtalt i det foregaaende, fandt virkelig ogsaa sted i de følgende aar. Porten blev fornyet, pudset paa de udvendige mure ligeledes, og ogsaa indvendig blev der arbejdet ihærdigt, især af malerne.

Selv efter denne hovedreparation, der var ganske utilstrækkelig, maatte der dog ofres meget paa den aarlige vedligeholdelse. Saaledes maatte 1859 hele inventaret repareres.6) End ikke de store vedligeholdelsesudgifter kunde forhindre, at mere omfattende reparationer nu og da blev nødvendige for at redde bygningen fra forfald. Særlig omfattende hovedreparationer

1) Anm. til betænkn. af de jur. professorer Larsen, Scheel og Algreen Ussing 20. dec. 1843.    2) Anm. til regnsk. 1851.    3) Regn. fra snedker Wulff 18. febr. 1830.    4) Regn. fra murer Klein 31. dec. 1832.    5) Betænkn. af de jur. professorer Larsen, Bornemann og Krieger 11. nov. 1849.    6) Regnsk. 1859.


{Mondrup 46}

fandt sted 1871 og 1892.1) Den sidste var saa grundig, at vedligeholdelsesudgifterne i en lang aarrække blev nedbragt til rimelige beløb, indtil bygningen igen 1912 genlød af haandværkernes larmen.

Det skal her endnu nævnes, at der blev indlagt gas paa kollegiet 1858, aaret efter at København havde faaet sit første gasværk (Vestre Gasværk),2) og at der 1900 blev indlagt en vandledning til 1. sal.3)

Til slut skal omtales den store ombygning 1912, der markerer afslutningen paa den periode af Borchs kollegiums historie, som er emnet for det foreliggende skrift. Anledningen til denne ombygning samt de økonomiske omstændigheder ved den skal omtales i et følgende kapitel. Her skal kun nævnes de forandringer, der fandt sted.

Arbejdet, der lededes af den daværende kgl. bygningsinspektør Martin Borch og dennes søn arkitekt Christen Borch, strakte sig over tiden 20/5-8/10 1912, i hvilket tidsrum alumnerne maatte flytte ud. Da de den sidstnævnte dato atter flyttede ind, var kollegiet blevet et endnu mere ideelt opholdssted for dem, end det havde været tidligere. Det gamle auditorium var blevet omdannet til alumnelejligheder, og i stedet var der blevet indrettet en smuk festsal i den østre ende af det gamle loftsrum. Her blev det gamle kateder anbragt. I begge ender af bygningen blev der bygget smaa trappeopgange, og mellem hovedtrappens afsatser og sidegangene blev der sat svingdøre med glas. I bygningens vestre ende blev paa 1. og 2. sal indrettet W. C. og brusebad samt thekøkken. Læsestuen fik sin plads i stuen til venstre for vestibulen, og portnerlejligheden forbedredes. I soveværelserne blev indlagt rindende vand og vaskekummer. Ved den vestre havemur blev der opsat et cykleskur.4) Den snart 90 aarige bygning havde gennemgaaet en foryngelseskur, og de, der siden 1912 har tilbragt nogle af deres bedste ungdomsaar inden for dens graa mure, tænker næppe paa, at man omkring 1850 kunde tale om dens "uhyggelige udseende".

 
1) Regnsk. 1871 og 1892; Univ. Aarb. 1864-71 bd. I s. 583 f., 1871-76 bd. I s. 383 f. og 1891-92 s. 968 f.    2) Regnsk. 1858.    3) Ann. 1900.    4) Ann. 1912; Univ. Aarb. 1911-12 s. 836.


{Mondrup 47}

En detaljeret redegørelse for de forandringer, bygningen og dens inventar har undergaaet siden 1912, skal naturligvis ikke gives her, da det vil blive en del af opgaven for den, der engang skal skrive Borchs kollegiums historie i det 20. aarhundrede. Her skal blot nævnes et par ting. Den oprindelige inspektorlejlighed blev 1916 omdannet til et smukt og hyggeligt bibliotek med musikstue. Samtidig blev der installeret elektrisk lys overalt undtagen paa værelserne, hvor det først kom 1917 (allerede 1908 havde kollegiet faaet telefon), og hele stueetagen til venstre for vestibulen blev portnerlejlighed. I anledning af Ole Borchs 300 aars fødselsdag 7/4 1926 blev der i vestibulens vestre sidevæg indsat et relief af kollegiets bomærke.

Den tredie kollegiebygning har nu, da disse blade skrives, opnaaet at blive ældre end de to første. Maatte den faa lov at huse endnu mange alumnekuld bag sine mure, og maatte den i en tid, hvor bombedetonationer atter høres paa dansk omraade, blive forskaanet for at lide sin forgængers skæbne.


Fri Sep 29 16:51:43 CEST 2000